Podcasts


Hør dem lige her, eller på din foretrukne podcastapp - søg efter Maries Rum

Pernille Aalund

For seks år siden var Pernille Aalund en succesfuld, men hårdt presset, erhvervskvinde. Under en tv-optagelse, gemte hun sig på et toilet og bad i en bøn om hjælp. Det blev begyndelsen til en stor forandring af hendes liv. 


Mette Blomsteberg

Mette Blomsterberg forventer altid det bedste af livet, men er vild med mixed af det gode og det triste i tilværelsen. Hun stoler altid på sin mavefornemmelse og tror ikke på noget - og så alligevel ... 

Peter Bonde

I Danmarks første kamp ved EM handler alt sammen pludselig om mere end fodbold. Peter Bonde har fortsat billeder på nethinden, han ikke kan slippe. Vi taler om de billeder, om døden der pludselig kom tæt på os alle sammen - og hvad det gør ved os. 

Özlem Cekic

Et besøg ved Grædemuren blev en øjenåbner for Özlem Cekic, der siden startede på at skabe det, der nu er et begreb: Dialogkaffe.

Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard om sit livs fortrydelse og afmagten hun følte, da hun ikke kunne hjælpe sin bror.  Hun fortæller i programmet også om  hvad denne fortrydelse har fået hende til at gøre senere i livet.

Laurits Emanuel

Efter 13 år som musiker i storbyen, tog, vinder af Dansk Melodi Grand Prix, Laurits Emanuels musikkarriere først for alvor fart, da han, på grund af konens job, flyttede med til Bramming ved Esbjerg.  Det fortæller han om i programmet og hvad det også betyder for den måde hvorpå han skriver sange og komponerer musik.

Thure Lindhardt

Som ung, nyuddannet skuespiller er Thure Lindhardt meget  i tvivl, om han kan udfylde en stor krævende rolle. Instruktøren af filmen kigger på den unge Thure med milde øjne og siger: "Det tror jeg godt du kan". Det ord og det blik, gjorde at Thure Lindhardt voksede og godt kunne spille rollen - det gav ham en retning. 

Kim Fupz Aakeson

Da Kim Fupz Aakeson var 11 år, gav hans far ham den besked, at han ikke ønskede at se ham mere. Det var en tirsdag og beskeden blev overbragt sammen med en sodavand. Findes der et følelsesmæssigt immunforsvar over for den slags? Og er man alene om sit liv, hvis man ikke har en tro? 

Bent Melchior

I 2012 døde Bent Melchiors barnebarn, 36 år gammel. "Jeg diskuterer stadig med Gud, hvad meningen var"  siger Bent Melchior. Findes meningsløsheden, eller er der en guddommelig mening med de ting, der sker, som vi bare ikke altid kan se?

Peter Aalbæk Jensen

Da filmproducent Peter Aalbæk Jensen, som ung, kyssede sin afdøde mormor farvel, trillede en tåre af blod ned af hendes kind; "Der fandt jeg min gud igen".  Hør om  troen på, at der findes noget der er større end vores fornuft,  om vi forenes med vores kære efter døden og om der findes en djævel? 

Vigga Bro

Hun var kun 2 1/2 år gammel, men husker alligevel  da hendes mor hjalp en tysk soldat under krigen og med ordene "Det her er ikke hans krig" lærte hende noget væsentligt om mennesket.  Som historiefortæller finder Vigga Bro historier bl.a. inspiration i sit eget liv og selv om hun har meldt sig ud af folkekirken mener hun at der er mad for sjælen at finde i bibelen.

Jacob Mark

SF's gruppeformand. Børne- og undervisningsordfører samt medieordfører. Som 27 årig valgte Jacob at lade sig døbe. "Nu er jeg ikke bange for at dø længere" fortæller han i Maries Rum, "døden er for mig ikke sort" 


Morten Messerschmidt

Da Morten Messerschmidts lillesøster blev brutalt myrdet, efterlod hun sig 4 børn. Familien var i chok, men midt i forfærdelsen måtte de
rykke sammen om det fælles ansvar for børnene. Det pludselige ansvar gav nye perspektiver på tilværelsen og viste familien, hvordan håb og lys kan opstå midt i det sorteste mørke.