Kom tæt på Maries Rum

- det eksistentielle møde i kælderen

Foredrag og debat søndag den 2. oktober kl. 14.00.

Oplev præsterne fra Næstved Provsti og værten Rasmus Birkerod bag det eksistentielle program Maries Rum, når Rønnebæksholm inviterer til foredrag og debat søndag den 2. oktober kl. 14.00.


Har vi levet før? Findes spøgelser? Og skal vi tro på ”kødets opstandelse”, som trosbekendelsen fortæller om. Det er nogle af de eksistentielle spørgsmål, man kan møde, når værten Rasmus Birkerod og flere af præsterne i programmet deler deres tanker om programmet på Rønnebæksholm.


Rasmus Birkerod holder foredrag om programmet, hvor han undervejs inddrager flere af de præster, der medvirker i Maries Rum. Vi hører klip fra programmet, ligesom der vil være debat om nogle af de eksistentielle dilemmaer, der bliver diskuteret. Og selvfølgelig vil det i pausen være muligt at besøge Maries Rum og Venligheden i Parken på Rønnebæksholm.


Programmet bliver optaget i det lille kælderværelse under Rønnebæksholm, hvor Grundtvigs ægtefælle Marie Toft holdt sine gudelige forsamlinger midt på 1800-tallet. Forsamlinger, der vel og mærke var illegale på den tid, fordi der ikke var en præst til stede.


I løbet af arrangement vil man kunne købe forfriskninger i Herskabsstalden.


Arrangementet foregår i Herskabsstalden, Maries Rum og Venligheden

på Rønnebæksholm, Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved


Arrangementet kræver tilmelding og koster 75 kr. For tilmelding klik her