Podcasts 

Portræt af gæst i Maries Rum

Jesper Stein - forfatter.  Forholdet til vores forældre er sjældent sort-hvidt, og ofte må vi bære kærlighed og svigt på én gang. Selv har forfatteren måtte forholde sig til sin mor. "Det er dét mest paradoksale, vi overhovedet møder i tilværelsen: At dem, der elsker os allermest, er dem, der sårer os dybest. Det kan vi kun komme videre med, hvis vi kan rumme de to ting samtidig", siger han. Manden bag krimiserien om vicepolitikommissær Axel Steen kommer også ind på håb blandt de værste kriminelle, et bestemt nej til at tro på efterlivet - og så alligevel samt et år med alkoholbehandling, dødsfald og skilsmisse

Præst: Esben Rom Ejsbøl Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 16. oktober 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Alfred Josefsen:  "Det handler ikke om, at livet skal gå hurtigst muligt."  Sådan siger forfatter, tidligere topchef i Irma og nu medstifter af den nye butikskæde Alma. I Maries Rum deler han sit blik på livet, døden og de erfaringer, der har formet ham – også da en nær ven døde alt for tidligt. "En Gud findes ikke i mit univers", fastslår Josefsen, som derfor heller ikke beder, når han for eksempel møder sorg i livet. "Bønnen er i min optik inden for strategien håb, og håb er for mig at se ikke en strategi. Håb er for mig en inaktiv størrelse. Jeg hylder meget mere, at man selv må tage ansvaret for de ting, man støder ind i".

Lyt til en samtale om langsommelighed som livsværdi, tro, håb og døden – når lyset slukkes  og hierarkier er noget fanden har skabt.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 25. september 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Ole Hartling, overlæge, forsker og tidligere formand for Etisk Råd." Livet er altid nyt - også når du lige har mistet.  Det livssyn har været hans rettesnor. Hør ham fortælle, hvordan han har været i stand til at tage imod kærligheden igen - selv efter at have mistet sine to første ægtefæller, som døde fra ham.

”Jeg har ikke været ked af livet. Og når kvinder bliver sat på min vej – sådan har jeg oplevet det alle gange – så ville det være forkert ikke at tage imod den kærlighedsgave, som det er.”

Hartling, der er søn af tidligere statsminister Poul Hartling, har i årtier præget debatten om aktiv dødshjælp. Samtalen handler derfor om aktiv dødshjælp og retten til at være til besvær, kærlighedens magt og magtesløshed samt håbet om en bevidsthed efter døden

Præst: Anne Gitte Møller-Forslund. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. september 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Peter Øvig Knudsen, forfatter. Samtalen handler bl.a. om Blekingegadebanden – og om, hvad der sker med os mennesker, når vi tror, vi har fundet sandheden. Politisk såvel som religiøst.

"Hvis folk har fundet sandheden og dyrker den – og måske gør det i et fællesskab – så har de fået en identitet, man kan hvile trygt i. For tvivlen kræver, at man undersøger og tager stilling. At være overbevist om en bestemt sandhed er derimod en hvileposition", siger han med henvisning til den idealisme, der prægede Blekingegadebandens medlemmer. En mekanisme vi også kender fra troens verden, mener præst Anna Helleberg Kluge. Der er altid en fare, når man mener at have fundet Sandheden med stort S. Hver eneste gang man tror dét, bør man lige tjekke sine skyklapper – for så er der nuancer, man ikke ser. Bibelen er fuld af mennesker med tvivlens nådegave.

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 7. august 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Jonas Risvig, filminstruktør, fortæller ærligt om den forbudte tanke, der opstod, da hans kæreste fik konstateret sklerose: Jeg ville flygte, men hvorhen? Jeg var 23 år og tænkte: Kan man gå nu? Ville folk forstå, at det her var for stort for mig at bære?

Tankerne var for skamfulde til at dele med nogen. Han var alene om frygten, skammen og et livsvilkår, der var overvældende.

Han valgte at blive, og det er han taknemmelig for i dag.

Præst:  Esben Rom Ejsbøl Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 14. juli 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Mads Langer, sanger. "Miraklerne kommer, når vi er klar, klar til at glemme os selv". Ordene fra sangen I en stjerneregn af sne er alvorligt ment. De er udtryk for hans tro og livssyn. "Det handler om overgivelsen. Om at gå fra at være bekymret til at være tillidsfuld i sin færden gennem livet. At have tillid til, at når livet rammer, så findes der en bro til lyset i mørket".

I samtalen fortæller den 42-årige sanger, hvordan han selv har været gennem en forvandling i måden at se livet på. "Jeg er gået fra at forstå livet, til at overleve livet, til nu at leve livet".

Præst: Anna Helleberg. Vært:  Rasmus Birkerod

Udgivet 6. juli 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Sommer betyder ferie for de fleste - og pausen fra hverdagen kan få dybere betydning. For nogen bliver det livsforandrende, fordi man får tid til at eftertænke sin livsretning.  Lyt til samtale mellem: 

Gæst:  Martin Lohmann Møller, globetrotter og medlem af eventyrenes klub.

Præster: Anne Gitte Møller Forslund og Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. juli 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Henrik Marstal, musiker, musikforsker, debattør og mandlig feminist. ”Roskilde festival satte ny retning for mit liv. Det irske band U2 spillede på Orange Scene på et tidspunkt, hvor de endnu ikke havde fået deres verdensgennembrud. Det blev en fuldkommen livsdefinerende begivenhed for mig, som var af mindst lige så spirituel som af musikalsk karakter”, siger han om den skelsættende koncert som 15-årig.

”Det var en oplevelse af, at musik var noget andet og mere end bare underholdning eller identitetsbekræftelse. At musik var noget meget dybere end det. Det forstod jeg til den koncert".

Præst: Esben Rom Ejsbøl Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 24. juni 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Lisbeth Smedegaard Andersen besøgte Maries Rum under de Himmelske Dage i Silkeborg. Den snart 91-årige salmedigter, teolog og kunsthistoriker gjorde indtryk på publikum med sit humør, sin ydmyghed og vid. Med en kærlig tanke til vores unge sendte hun budskabet om at holde fast i modet, som bør overstige frygten for at fejle eller være uperfekt.

"Kristendommen giver jo netop modet til at gå ud og gøre forkert", siger hun

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Liveoptagelse.

Udgivet 6. juni 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Jakob Fauerby, skuespiller, deltager i  Maries Rum på Himmelske dage i Silkeborg. I en samtale fortæller han om den vanskelige tilgivelse og om at møde en ny kærlighed, før ægteskabet er slut. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Liveoptagelse

Udgivet 5. juni 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Iben Krogsdal, forfatter og salmedigter, er med i  Maries Rum på Himmelske dage i Silkeborg. Hun fortæller om oplevelsen af de store kristne begreber i dagligdagen og bruge mindre ord om det største. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Liveoptagelse

Udgivet 1. juni 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Kathrine Lilleør, sognepræst og forfatter,  viste et dåbsfølge ud på grund af larm. "Det var ikke det smukkeste øjeblik i mit liv. Det kom på alle forsider og var en meget ulykkelig sag, men det blev også et vendepunkt i min måde at være præst på".
Lyt med til en samtale om at stå fast på det, man er, og om hundens eksistentielle betydning. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 28. maj 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

 Sissel-Jo Gazan, forfatter: Når det største findes i det mindste. 

Præst: Pernille Nærvig. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 18. maj 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Erik Bjerager, fhv. chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad. ”Det er lettere at være offer end at tage ansvar for sit liv. Beder man et menneske om at fortælle én episode fra sit liv, er det ofte en offerhistorie. Men på et tidspunkt bliver man så gammel, at man må tage ansvaret”. Han blev som 6-årig bedt om at tage afsked med sin døde mormor, og selv om han var skræmt, forstod han, at det var nødvendigt. For du kan først for alvor gribe dagen, når du har en bevidsthed om døden.

Præst: Aske Emil Olsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. april 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Jair Melchior, Danmarks overrabbiner, fortæller om en svær periode i sine teenageår: "Jeg lavede aldrig mine lektier, og jeg forlod til sidst skolen. Men så var der én, der så mig og var interesseret i mig, og hvor jeg var. Jeg blev set på et tidspunkt, hvor jeg var i et mørke. Det er grunden til, at den oplevelse hænger fast. Det, han gav mig, var håb. Det er jeg ham for evigt taknemmelig for", fortæller Jair Melchior, der er barnebarn til den tidligere overrabbiner, nu afdøde Bent Melchior.

Præst: Pernille Nærvig. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 14. marts 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Troels Bech, tidligere fodboldspiller, træner og nuværende sportsdirektør i Odense Boldsklub samt foredragsholder.

- Evnen til at tage skyklapper på er en af de største kvaliteter eliteidrætten lærer dig, senere i livet kan det blive et handicap for mange elitesportsfolk. Mød Troels Bech i samtale om et liv i overhalingsbanen og om evnen til at finde ind til sig selv i det ubehag, der altid er forbundet med store præstationer.

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 23. februar 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Søren Sko, sanger og sangskriver, kunne ikke holde det løfte, han gav i kirken, da han blev gift. 32 års samliv blev afbrudt. For han havde mødt en anden. Det gør stadig ondt, men kraften fra kærligheden viste mig en anden vej, fortæller han.

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 31. januar 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Farshad Kholghi, skuespiller, debattør, forfatter og foredragsholder. Som 13-årig kom han til Danmark som flygtning fra Iran. Hans fokus blev at lære dansk og blive dansk så hurtigt som muligt. "Det handlede om at overleve. Fordi jeg havde oplevet så mange forfærdelige ting med islamisterne og mullaherne, så fortrængte jeg alt det med, at jeg var flygtning og kom fra Iran. Jeg lukkede det hele ned".
Det bliver duftesansen, der åbner døren ind til sin barndom mange år senere. "Jeg blev ramt af den samme duft som i min farmors køkken. Det ramte mig. Jeg var rørt og ekstremt forvirret. Det var en åbning til et nyt kapitel. Jeg kunne sige til mig selv: Det er fint nok. Du har fortrængt det. Men nu er du stærk nok til at komme videre. Så åbn døren. Der er noget dér, du kan bruge i dit liv".

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 21. januar 2025

Portræt af gæst i Maries Rum

Nytårskavalkade:  Vi har i Maries Rum en ambition om at gøre samtale om tro og eksistens relevant, nærværende og genkendelig. Derfor er vi taknemmelige for vores gæsters bidrag, der med deres historier, livserfaring og ærlighed har været med til at sætte fokus på eksistentielle temaer, der udfordrer forståelse af tilværelsen. Vores nytårskavalkade er helt enkel: En af vores faste lyttere og to af vores faste præster har hver især peget på to klip fra årets løb, som har givet dem en særlig grund til refleksion.

Derfor får du her et nytårsprogram med følgende overskrifter: Det her kraftedeme ikke nogen legeplads. Når vi ikke tør binde os til relationer.  Når den svære livsudfordring er vejen til det gode liv.  Kan det onde menneske forandre sig?  Bøn: når vi ikke kan finde ordene.  Skilter vi for meget med vores sårbarhed?  Hvad med os, der ikke får en åbenbaring?  Når der ikke er plads til noget, der er større end dig selv.
Gæst; Jens Østergaard

Præster: Søren Fahnøe og Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 27. december 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Fjerde søndag i advent: Fra kælderen under godset Rønnebæksholm peger gæstepræst, Simon Kangas Larsen fra Aarhus, på en nyhed fra verdensscenen, der har gjort et stort indtryk på ham. Åbningen af Notre Dame har været fem år undervejs - men er det rigtigt fra et kristent synspunkt at bruge så mange penge på en kirke, når man kunne have brugt pengene nødhjælp eller mennesker i nød?

Ja, mener Simon Kangas Larsen. Den lokale præst, Pernille Nærvig, er derimod lidt mere splittet. Vi tager debatten ligesom vi ser frem mod den tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over 4. søndag i advent.

Præst: Pernille Nærvig. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 19. december 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Tredje søndag i advent: Vi kommer i samtaleprogrammet om tro og eksistens både forbi den nu afdøde sangskriver Johnny Madsen, Machareus-fæstningen i Jordan, Fanø og Johannes Døberen. Og så fortsætter diskussionen i vores adventsserie om, hvorvidt det er vigtigt, at præsten selv giver udtryk for sin egen tro fra prædikestolen - eller om præsten i højere grad skal se sig selv som formidler af tro.  Helle Poulsen fra Frederiksberg er gæstepræst.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 13. december 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Anden søndag i advent: Denne gang er det Ole Buhl Nielsen fra Brahetrolleborg på Fyn, der som vores gæstepræst har fundet vej ned til Marie Tofts gamle andagtsværelse i kælderen under godset Rønnebæksholm ved Næstved.

Vi har bedt ham sætte eksistentielt lup på nyhedsstrømmen i 2024 ved at udpege én nyhed fra året der gik, der har givet ham særlig grund til eftertanke.

I vores adventsserie nørder vi også lidt. Vi tager fat på den specifikke tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over 2. søndag i advent - en tekst, der taler ind i de første kristnes forventninger om dommedag.

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 6. december 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Første søndag i advent: Forud for hver søndag i advent sætter vi i fire særprogrammer eksistentielt lup på nyhedsstrømmen i 2024 og fokus på den specifikke tekst fra Det Nye Testamente, som landets 2.000 præster skal prædike over i løbet af adventssøndagene.

Derfor får vi til hvert program besøg af en gæstepræst, der har fået en særlig opgave: At vælge en nyhed fra det seneste år, som rummer et eksistentielt tema, der taler ind i den tid, vi lever i.

I det første program er det Gitte Meyer Jørgensen fra Vor Frue Kirke i Svendborg.

Præst: Anne Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 29. november 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Anne-Cathrine Riebnitzsky - forfatter, udkom i oktober med den anmelderroste roman "Tempel". Her foregår handlingen i tiden omkring Jesu fødsel og læserne bliver taget med til Judæa og nabatæernes mægtige hovedstad, Petra i Jordan.

Som 20-årig er hun på besøg hos sine forældre på Sydfyn. Pludselig oplever hun i bryggerset noget, der ændrede hendes liv.

"Jeg hører en stemme, som taler til mig. Det var som om det fysiske rum forsvandt i det øjeblik. Der var en oplevelse af overvældende kærlighed, lattermildhed og en sammenhæng i universet", fortæller den i dag 51-årige forfatter, der siden har været troende.

- Det ændrede fuldstændigt mit liv, fordi det gav mig forståelsen af, at du behøver ikke at leve i mørke, siger forfatteren i programmet.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. november 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Bodil El Jørgensen - børnebogsforfatter, kan stadig hente energi og livsglæde ved en stærk oplevelse, hun havde lidt uden for Herning for 50 år siden.

"Jeg er 13-14 år gammel og er på vej til rideskolen på min cykel. Pludselig bliver jeg badet i et stærkt lys, der kommer oppefra. En bølge af glæde og livskraft skyller igennem mig," fortæller Bodil El Jørgensen og fortæller, at hele oplevelsen tog ca. 10 sekunder. Og så var det forbi".

Trods den metafysiske oplevelse i begyndelsen af teenageårene, så gør hun det klart, at hun har svært ved begrebet "Gud". Hun kan heller ikke kalde sig troende.  Alligevel sidder oplevelsen dér på bakketoppen uden for Herning i hende som en livsforandrende begivenhed. "Jeg fyldtes med en dyb vished om, at der er nogen eller noget, der passer på mig. Jeg er meget taknemmelig over oplevelsen. Jeg kan altid genkalde mig den, og jeg har fået lys inden i mig, som stammer fra dengang".

Præst: Esben Rom Ejsbøl Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. november 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Per Frimann, fodboldekspert og tidligere landsholdsspiller i fodbold, er gæst i denne episode af Maries Rum. For ham blev en oplevelse i Idrætsparken som 8-årig livsforandrende. Han overværede en Europa Cup-kamp mellem AB og et af dengang verdens bedste hold, Anderlecht fra Belgien.

"Der var noget meget forandrende i at se den kamp. Jeg var fuldstændig overrumplet over det, jeg havde oplevet", fortæller den i dag 62-årige Per Frimann.

Oplevelsen plantede en drøm i ham, for kunne han selv blive en af de stjernespillere, der løb rundt nede på banen? 12 år senere ringede Anderlecht og tilbød ham en kontrakt.

Præst: Anna Helleberg Kluge. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 11. oktober 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Genhør med Bent Melchior: Et af de første programmer i Maries Rum var med den tidligere overrabbiner. Han besøgte os i kælderen under Rønnebæksholm fem måneder før sin død i 2021. Her talte han blandt om vores sansers begrænsninger i forhold til at være ydmyg for, hvad det er i tilværelsen, vi ikke kan se.
- Vores evne til at fatte har sine begrænsninger. Vi kan kun høre toner indenfor en vis rækkevidde, vi kan kun se en vis distance frem - og hvordan der dufter inde hos naboen ved vi ikke rigtig meget om, sagde Melchior og fortsatte:
- Altså vores sanser har deres begrænsninger. Derfor har vores forstand også sine begrænsninger, sagde Bent Melchior og kom på den måde frem til en af sine mange pointer i programmet omkring liv og død: Der skal altså ting, vi ikke kan fatte, som vi måske får klaring på, når vi forlader denne verden.

Udgivet 4. oktober (Første gang 23. februar 2021)

Portræt af gæst i Maries Rum

Gordon Kennedy, skuespiller og komiker:  Hvad gør man, når man pludselig får at vide, at ens bror ikke deler samme far som én selv? Den sandhed blev afsløret, da han som 29-årig deltog i sin brors polterabend. "Det var virkelig livsændrende. At man kan gå i 29 år og tro noget, der viser sig ikke at holde stik", fortæller han.

Sognepræst Pernille Nærvigs erfaringer som præst er, at fortielser er mere udbredte, end vi måske tror: "Det handler mere om, hvordan man får levet med skeletterne - end om, at de ikke er der", mener hun.

Præst: Pernille Nærvig. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 21. september 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Kim Vilfort, tidligere fodboldspiller. Vi kender ham fra EM i sommeren 1992, hvor han scorede til 2-0 i EM-finalen mod Tyskland og var med til at sikre dansk fodbolds største resultat nogensinde. I denne episode af Maries Rum taler vi om glæde og taknemmelighed, men også om at leve med sorg. Han mistede sin 6-årige datter Line. Hun blev aldrig klar til at modtage den rygmarvstransplantation, der skulle helbrede hende for leukæmi. Døden efterlod ham og hans kone i en sorg, de færreste kan forestille sig.

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 6. september 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Annette Heick, sanger, entertainer og skuespiller. "Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig mere sårbar! Men ikke nødvendigvis stærkere". Sådan ser hun på tilværelsen her næsten 10 år efter, at hendes mand, Jesper Vollmer, brækkede nakken under en badeulykke i Thailand.

"Angsten for en ny ulykke forsvinder aldrig. Den venter altid lige rundt om hjørnet. Når man har prøvet at miste, så ved man godt, at det hele kan være væk på et splitsekund".

Præst: Esben R.E. Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 30. august 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Charlotte Rowan, dirigent for DR pigekoret. Hun kom fra en ikke musikalsk familie i Liverpool og var stille og indadvendt. Det var udefrakommende forventninger, der pludselig ændrede hendes livsbane. I dag dirigerer hun i DRs koncertsal foran 2000 publikummer. Nervøsiteten er helt forsvundet.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 19. august 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Mark O. Madsen, tidligere OL-stjerne: "Jeg tror på, at der venter noget godt på bagsiden af en skuffelse". Han var storfavorit til OL-guldet i 2008, men taber i første runde. OL var slut på seks minutter, og hans verden går i stå. Kort efter modtager han en bryllupsinvitation, som han normalt ville takke nej til på grund af hans fokus på træning. Men nu takker han ja. Ved festen møder han sit livs kærlighed. "Jeg tror på, at uanset hvor slemt noget er, så er der altid en dag i morgen".
Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. juli 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

John F. Kennedy har givet skuespiller Caspar Phillipson masser af arbejde på den amerikanske filmscene. Rollen som den amerikanske præsident gav ham det international gennembrud i 2016.  Han fortæller om en stærk metafysisk oplevelse for ni år siden i forbindelse med sin brors død. "Jeg havde en meget tydelig oplevelse af, at han var hos mig kort efter sin død. Han kom om natten og sagde farvel. "

"For mig er det med til at nære mit håb, at dem, vi har mistet, kan være nærværende på forskellig måde og med forskellig styrke. Det giver mig fornemmelsen af, at adskillelsen mellem vores verden og evigheden er meget mere stiplet, end vi umiddelbart tror", siger sognepræst i programmet Maj Havemand.

Præst: Maj Havemann. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 12. juli 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Jotam Confino, freelance-korrespondent i Mellemøsten: Nogle gange synes jeg, at mine drømme er mere virkelige end virkeligheden.
Han mistede sin mor allerede som 12-årig. Han fortæller i programmet, at han ofte møder hende i drømme, der føles meget virkelige.
"Hun er altid sig selv. Mange gange kommer hun tilbage, som om intet er hændt. Pludselig er hun der bare. Så siger hun noget almindeligt, som at “jeg har bare været ved købmanden”, eller “jeg er bare flyttet ind nede for enden af vejen... Jeg oplever det som om, hun sender et signal om, at hun er derude et sted, og at vi skal ses igen".

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 28. juni 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Maria Milland, fødselslæge og forfatter til den anmelderroste bog FØDT I HELVEDES FORGÅRD.  I ni måneder var hun udsendt til Al-Hol-lejren, der huser både flygtninge og IS-krigere med deres familier. Her hjalp hun gravide kvinder blandt håbløshed og daglige drab. Men tillid og menneskelighed findes også på klodens mest dunkle steder, siger hun.  

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. juni 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Torben Villekjær, Ex-rocker efter TV2-dokumentaren Den Sorte Svane: Samspillet mellem over- og underverden er en verden, hvor alle  er sig selv nærmest. Hvor griskhed, grådighed og manglende moral lever i bedste velgående. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 31. maj 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Morten Hemmingsen, skuespiller, har været en del holdet, der gennem 10 år har leveret den populære tv-serie  Badehotellet til halvanden million danske tv-seere. Badehotellet var mere end blot underholdning. Serien havde, mener Morten Hemmingsen, et budskab til danskerne: "Serien viste os, at selv i mørke tider har vi brug for at finde hinanden og finde ud af det med hinanden", siger han, der i serien taler nok med bred nordjysk dialekt - men på ingen måde selv er nordjyde.

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 8. maj 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Ulla Vejby, skuespiller på badehotellet: Slip kontrollen og en portion af ærgerrigheden og ambitionerne - og lad i stedet sanserne fylde mere. Det er for hende en væsentlig livsforandrende erfaring, hun har gjort sig.
Et ophold på en teaterhøjskole gjorde det klart for hende, at ambitioner og ærgerrighed i virkeligheden også stod i vejen for at blive bedre som skuespiller.

Præst: Esben R.E. Christensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. april 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Paprika Steen: Sådan lyder skuespillerens eget mantra, som hun bruger som en form for livskompas. Det fortæller hun i denne episode af Maries Rum.
"Jeg har en automatreaktion i mig, der siger, at hvis der er noget, jeg ikke kan klare, ikke kan mærke eller bliver bange for at mærke, så kører jeg bare videre med 120 i timen. Og fordi jeg ind i mellem ikke kan mærke mig selv, så kan jeg spørge mig selv: Overlever du nu, Paprika? Eller lever du?"
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 27. marts 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Jesper Grønkjær, eventyrer, forfatter og tryllekunstner,  fortæller  om et menneskeligt møde, der forandrede hans syn på ondskab. Han havde, med en lokal præsts mellemkomst i Honduras, fået sat et møde i stand med en kvinde, der havde begået omkring 400 drab. Kvinden var en frygtet bandeleder, som gik med tilnavnet Hundjævlen.

"Hun kom hen imod mig. Vi kiggede hinanden i øjnene. Så gav hun mig et kindkys", fortæller han og tilføjer, at det næste, der skete, overraskede ham dybt. For der stod mad på bordet foran dem. De satte sig. Og så siger Hundjævlen: - Skal vi ikke lige bede bordbøn først?
Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. marts 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Thomas Bo Larsen, skuespiller: "Den tro har jeg med mig hver eneste dag. I 30 år af mit liv anede jeg bare ikke, hvad det var". Han  refererer til den del af sit liv, hvor alkohol og stoffer dominerede. "Jeg var styret af noget dæmonisk, som er afhængighed. Det handlede kun om dét. Der har du ikke plads til noget, der er større end dig selv".
Præst:
Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. marts 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Sylvester Larsen, musiker: Hvem er man som menneske, hvis man ikke kan få børn? Det spørgsmål fyldte hos musikeren, da lægen konkluderede på sædprøven:
Sandsynligheden for at din kæreste bliver naturligt gravid er nærmest ikke-eksisterende. Han er søn af den folkekære sanger Kim Larsen. Men nu opstod der med lægens ord en risiko for, at han ikke selv ville være i stand til at give det videre, som han havde fået med fra sine forældre. "Det var et chok for mig. Det var et tab for mig som menneske, hvis ikke jeg kunne reproducere mig selv," fortæller han og husker alle de spørgsmål af eksistentiel karakter, der pludselig meldte sig. "Jeg tænkte, hvad er det så, jeg skal gøre som menneske? Til hvem skal jeg give det videre, jeg har lært? Er det overhovedet interessant for mig at blive ved med at lave musik"?
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 16. februar 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Sigurd Barret, musiker og forfatter:  Kære Gud, vil du ikke godt hjælpe mig? Skyldfølelsen er et tema i hans liv. For ni år siden var han impliceret i en trafikulykke. Den var så voldsom, at hans kvindelige kollega på passagersædet fik mén for livet. Og selv om han har politiets ord for, at han havde kørt efter reglerne, så nager skyldfølelsen alligevel: "Vi kan hurtigt – jeg kan i hvert fald – læsse en masse skyld på vores skuldre. Den eneste måde, jeg kan leve med det på, er faktisk ved at bede. Det er ved at sige til Gud: Vil du ikke godt hjælpe mig med ikke at føle den skyld for de her ting, for jeg kan ikke bære det".
Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 19. januar 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Nicolas Bro, skuespiller, fortæller om sit liv med angst:  "Angsten har forfulgt mig, og den er stadig en del af mig", siger han i programmet og beskriver, hvordan han i dag er i stand til at leve med den - og genkende den, når den kommer. "Jeg lærte at omfavne den. Angstens natur flytter jo rundt, så hvis man afviser den ved en dør, så kommer den bare ind ad en anden. Så det nytter ikke noget. Man må ligesom åbne den første dør og sige: Kom! Kom indenfor!".
Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 5. januar 2024

Portræt af gæst i Maries Rum

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat. Tror på Gud. Hun beder aftenbøn hver aften. Og så er hendes arbejde at forsvare de mennesker, der står tiltalt for de frygteligste forbrydelser. "Jeg brænder for mit arbejde, og jeg synes, at det er en vigtig funktion i retssamfundet. Der skal være nogen, der påtager sig rollen som forsvarsadvokater. Nogen, der forsvarer dem, vi allermindst kan lide".
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 7. december 2023

Henning R Jensen i Maries Rum

Henning R Jensen, forfatter, udkom i 2022 med bogen Derfor skaber du dit eget liv - med baggrund i kvantefysikken. Hans tanker om vores eksistens er, at vi først og fremmest er et energifelt, sekundært en fysisk krop. "At se mig selv som krop, kan jeg ikke rigtig længere. Jeg kan konstatere, at jeg er det her energifelt, for det er der altid".

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 10. november 2023

Mikkel Fønsskovi Maries Rum

Mikkel Fønsskov, journalist, tidligere TV-vært, forlagsredaktør og forfatter. Fortæller om forandringens mulighed, om at blive ny og stadig være den samme. For hvad er et menneske - kun én ting?
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 27. oktober 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Esben Pretzmann, skuespiller og billedkunstner, var med til at skabe dansk tv-historie inden for satire og komik, da han i 00´erne var en del af trioen Drengene fra Angora. Det var en ydmygelse som 10-årig i skolens frikvarter, der gav ham en erfaring, der har siddet i ham resten af livet. "Den erfaring lærte mig, at jeg kan selv tage et ansvar. Jeg kan ændre på tingene. Jeg er ikke bare et offer, der bliver hvirvlet rundt i livet. Jeg kan vælge, hvem jeg vil være". 

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 13. oktober 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Anne Dorte Michelsen, sanger, sangskriver og journalist. Hun taler om det savn, vi alle kender til, om Jesus i virkeligheden var Guds søn og om det grænseoverskridende i at søge derhen, hvor man mærker sig selv.
Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 29. september 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Jens Blendstrup, forfatter, fortæller om en nat på Assistens Kirkegård, der ændrede hans liv. "Det er den mest surreelle oplevelse, jeg nogensinde har haft. 

For pludselig var vintermørket på kirkegården den nat for 15 år siden forandret til noget andet. Det var en langt-ude-oplevelse. Det er meget svært at forklare. Jeg skammede mig over det og ville dengang ikke fortælle om oplevelsen til nogen".  
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. september 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Poul Joachim Stender, forfatter og sognepræst. I samtale om frygten for livet. "Den frygt for livet er meget større, end den frygt vi udadtil siger, at vi har for terror, forurening, atombomber osv.", siger Stender og uddyber: "Det gælder vores tid rigtig meget. Der er kommet en forsigtighed ud over alle grænser, der gør, at man barrikaderer sig bag volde af forsikringer, opsparinger og ditten og datten".
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 18. august 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Niels Skousen - den folkekære musiker, sangskriver og poet blev født for tidligt i vinteren 1944, men overlevede både kulden, bombningerne og flugten til Danmark med sin tyske mor.  En særlig oplevelse som dreng nogle år senere på Drejø ved Svendborg gav ham en grundtone i tilværelsen, der skulle sætte sit præg på ham som musiker og kunstner.
Præst: Mette Lundgaard Hansen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 4. august 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Mette Bock, tidligere kultur- og kirkeminister. "Jeg ønsker at min mor skal dø snart. Men tanken om aktiv dødshjælp er mig vederstyggelig". Mette Bocks mor lider af demens og "læner sig" langsomt ind i døden. Hun har ingen hukommelse, men små glimt af få sekunders varighed kan have stor betydning. "Hun er væk. Men også intenst nærværende, for jeg mærker hendes sjæl så stærkt".  
Præst:
Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 21. juli 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Kasper Støvring, forfatter og debattør, oplevede eksistentiel krise som 17-årig.  Han mener, at vejen ud af mistrivsel går igennem resignationen. 
Det handler om selvopgivelse. Opgiv alle de tanker, der kredser rundt i ens hoved, så man cykler rundt i det samme lort igen og igen. Lad det ligge. Lad være med at tænke på det. Kom ud af det. 
Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 7. juli 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Walther Rebernik, advokat og forfatter, udkom 7. juni 2023 med den anmelderroste roman Satans Datter, der blandt andet fik fem stjerner i Berlingske. Romanen er første bind i en trilogi. Han har i løbet af kriser i sit liv ofte haft tanker om, hvorvidt det er Gud, der straffer ham. "Jeg måtte jo have gjort noget galt. Jeg har kigget op, og jeg har tænkt: Hvad er meningen. For jeg har syntes, at jeg havde levet et fromt liv, knoklet og holdt mig i sporet", fortæller han. Siden er han kommet  ud af det, han kalder ”ufrugtbare tanker”.
Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 23. juni 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Chris Minh Doky, musiker og komponist. "Det gælder i musikken og i livet helt generelt". Sådan lyder et af budskaberne fra en af Danmarks internationalt anerkendte musikere. "Hvis vi er forhippet på at nå til et mål i livet… jeg vil have det arbejde, den uddannelse, den partner…. så risikerer man ikke at se, hvad der sker samtidigt. Det er som at sætte sig i et tog og være så fokuseret på destinationen, at du ikke ser, hvad der sker undervejs".
Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 9. juni 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Siri Karlsen beretter i denne udgave af Maries Rum om hele to nærdødsoplevelser, hun har haft. Begge oplevelser husker hun klart og tydeligt: Første gang som 5 årig i en badeulykke ved Furesøen og anden gang i 2017, da hun lå i koma efter flere operationer. I programmet taler hun om oplevelserne og deres betydning, som står meget klart for hende: "Det er ikke døden, men hvad vi har lige nu, det drejer sig om".
Præst: Mette Lundgaard Hansen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 30. maj 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Louise Schack Elholm, tidl. kirkeminister (V). At bruge bønnen til at søge trøst blev livsforandrende for hende, da hun som barn blev mobbet og følte sig alene - uden at have nogen at kunne betro sig til. Hun fandt Fadervor og brugte bønnen til at finde håb, lys og sætte ord på sine oplevelser. ""Gud blev den, jeg kunne betro mig til og bede om styrke". 
Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 28. april 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Jim Lyngvild, designer og fotograf, er asatroende, men laver alligevel billeder, der formidler fortællinger fra bibelen, og udstiller dem i folkekirken.
Han mener, at det er ligegyldigt, hvilken ramme eller mursten, man bygger op om sin tro: "Hvis man ejer evnen til at lade sin hjernes elastik suge det svar op, man søger efter, så er man religiøs. Så handler det ikke om, om det er Odin, Jesus eller Buddha."
Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 14. april 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Lone Hertz, skuespiller: "Lige indtil jeg fik min søn, vidste jeg faktisk ikke, hvorfor jeg var her. Jeg følte, at jeg var gået forkert, simpelthen." Hun tror på, at Gud giver os en opgave i livet. Da hendes søn blev hjerneskadet, kun 10 måneder gammel, blev det hendes livs opgave. 
Præst: Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 17. marts 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Anders Brix Hauser har, som en del af Siriuspatruljen, patruljeret med hundeslæde i Grønland. Han fortæller i Maries rum om dét at føle sig lille, om motivationen bag at tilbringe to år af sit liv alene med sin makker og 13 hunde. For hvad gør man sig af tanker om tro og eksistens, når man befinder sig under ekstreme forhold så lang tid?
Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 17. februar 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Livstruende missioner: Vores gæst er en del af de danske specialoperationsstyrker, der med kort tids varsel kan blive sendt ud på farlige missioner verden over. Det kræver diskretion. Vi kalder ham i programmet for "PJ". For PJ var det særligt en livstruende mission i Somalia, der gav ham livsforandrende erfaring. 
Præst: Anne Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 20. januar 2023

Portræt af gæst i Maries Rum

Morten Kirckhoff, vært på rejseprogrammet “nul stjerner”, har gennem hele tilværelsen levet af sin kreativitet. Konventioner bliver med stor fornøjelse vendt på hovedet - men ikke når det gælder Juleaften: Når det gælder højtider i kirken, så skal man ikke rokke for meget ved koncepterne.

Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 22. december 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Bertel Haarder, tidligere politiker og minister – nu foredragsholder, fortæller om den store sorg han oplevede, da hans søn som femårig blev alvorligt syg, og alt forandrede sig for familien. En sorg, som følger med i hele livet. Hvordan kan man forholde sig til den eksistentielle krise, som en stor sorg er?

Præst: Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 9. december 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Lars Haagensen er af de fleste nok bedre kendt som Lars H.U.G., musiker og kunstner, tror på alt og ingenting, men mener alligevel, at mirakler sker.

Han fortæller om en særlig oplevelse med en fremmed kvinde, han mødte i Berlins lufthavn, da han hastede hjem til sit dødssyge barnebarn. "Vi er nødt til at lade os fortrylle og overgive os til det, der er større end os selv."

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 28. november 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Ann Eleonora Jørgensen, skuespiller, oplevede for ikke så længe siden, at blive diagnosticeret med brystkræft: " Når du ligger i en scanner, på en kold, hvid stue, er du meget alene. Det er kun mig der har fået diagnosen - det er jeg helt alene om....Efter diagnosen blev jeg ensom. Jeg søgte ikke mod gudstjenester og kirkerum, som jeg troede, jeg ville. Jeg søgte mod havet - og dér vil jeg altid mærke en følelse af guddommelighed."

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 4. november 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Lars Muhl, musiker og forfatter, har siden han var 15 år, studeret religion som en direkte følge af hans yngre søsters død. Hun døde af en hjernesvulst som 6- årig. Et dødsfald der gav Lars Muhl store skyldfølelser, som ingen håndterede, men som han senere erfarede, gav ham en vej i livet: "Jeg fandt min vej igennem det. Det gav mig en åbning ind til noget helt andet, noget som jeg skulle beskæftige mig med".

Præst: Lasse Thorman Madsen. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 21. oktober 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Martin Bigum, billedkunstner, oplevede i 1989 Berlinmurens fald. Det blev en livsforandrende oplevelse, der var medvirkende til at skabe hans vej som kunstner: "Samtiden kan hoppe op på næsen af dig og sige: Nu ændrer tingene sig, nu kan du gå ud og gøre en forskel".

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 21. september 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Mathias Hammer,  holdkaptajn i den klassiske musikquiz på DR2 og konservatorieuddannet pianist har et nært og varmt forhold til kirken og holder af at komme til gudstjeneste, men tror ikke på alt, hvad kirken forkynder og hvordan man lever med, ikke at tro på et liv efter døden: "Man skal være tilstede, når man er her, men når det er slut, så er jeg her kun i mine kæres erindringer."

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. august 2022

Margrethe Auken i Maries Rum

Margrete Auken, politiker og præst, mistede sin mor, da hun var blot 22 år. Det blev et vendepunkt i hendes eget liv: "Man tror, at man kommer sig over døden, men det gør man ikke. Man kan lære at leve med det - det var et chok for mig selv, men en vigtig erfaring i mit arbejde som præst." 

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 12. august 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Camilla Bendix, skuespiller. Som bare 17-årig blev det hendes tunge opgave at fortælle familien om morens pludselige død:  "Jeg bærer en skyldfølelse med mig over at have påført mine nærmeste den store sorg".

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet  22. juli 2022

Portræt af gæst i Maries Rum

Lars Thiesgaard har haft mere end 700 dubbing-roller. Dvs. som den danske stemme i tegnefilm, b.la. som vortesvinet Pumba i Disneys Løvernes Konge. Han taler i  Maries Rum om stemmes betydning for vores oplevelse af hinanden, og om hvilken stemme mon Gud har? 

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 10. juni 2022

Anders Samuelsen, tidligere politiker, om nederlaget som en sejr.  "Men det er for latterligt at lade som om det ikke gør ondt, for det gør det. Det betyder noget, for man har jo krop og sjæl i det." Den tidligere leder af liberal alliance taler  om nederlagets øjeblik og om der måske i virkeligheden er mere udvikling at hente i nederlaget end i sejren?

Præst: Anne Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 30. maj 2022

Dennis Knudsen, frisør, makeupartist og parykmager: "Det var alt for smertefuldt, alt for mange gange": Efter 25 års fortvivlende og forgæves forsøg på at blive forælder, fik han endelig som 55-årig muligheden for at blive far via et amerikansk firma.  Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er Gud, der har skabt hans børn til ham: "Fordi han ved, at jeg kan bære den opgave at være forælder." 

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 29. april 2022

Kim Leine har, efter en sen debut som forfatter, udgivet ni romaner, fire børnebøger og  modtaget flere litteraturpriser.  Han fortæller om et liv fyldt med voldsomme kultursammenstød og oplevelser, der førte til et evigt ønske om at flygte fra sit eget liv og dybe nedture: "Hver eneste dag skulle jeg tilpasse mig en fuldstændig ny opfattelse af verden." 

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. april 2022

Jytte Abildstrøm, skuespiller og teaterleder, er kendt fra en lang række af roller på teater, film og tv-serier.  Hele hendes liv er formet af tilfældigheder og den gave, hun har fået af Vorherre.  "Jeg er lidt skæv i det og sikken et held, at jeg mødte nogen undervejs, der havde lidt det samme."

Præst: Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 1. april 2022

Jens Lundgren, forskningsleder, professor og overlæge i infektionsmedicin, har mange gange været medvirkende til beslutninger, der blev taget på et samfundsmæssigt plan gennem COVID-19 pandemien 2020-2022.  "Vi skal som samfund kunne stå på mål for, at vi passede på dem, der havde mest behov for det. Det er næstekærlighed og en del af det værdisæt, som troen giver mig", fortæller han.

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 18. marts 2022

Karen-Lise Mynster, skuespiller,  har altid haft poesien som en del af sit liv. Hun har altid skrevet og læst digte. I programmet taler hun om ordet og poesiens univers. Om at sætte sig selv til side til fordel for værket og inderligt håbe på, at der findes en guddommelig kraft.

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 4. marts 2022

Vibeke Lind Jørgensen har som overlæge på Rigshospitalet og specialist i hjerte-lunge lidelser bl.a. behandlet mange af de hårdest ramte corona-patienter. Hun bevæger sig dagligt i grænselandet mellem liv og død, og dilemmaet ligger ofte ikke i, hvad der skal gøres, men hvad man skal lade være med at gøre. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 18. februar 2022

Carsten Knudsen, komponist, musiker, skuespiller og foredragsholder.  "Jeg har overvejet at begrave hende" - det er Gertrud Sand. Den rolle spillede han i The julekalender som en del af trioen De nattergale. "Hun kan godt komme til at fylde for meget i mit liv, men jeg bliver stadig glad over at gense hende i julekalenderen, der efter 30 år og 13 genudsendelser stadig må sige danskerne noget".

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod
Udgivet 4. februar 2022

Josephine Klougart, forfatter. Med to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris har hun etableret sig som en af tidens væsentligste danske forfattere. Hun taler om at slippe ideen om, at kunne kontrollere alting og blot være tilstede i den konkrete verden. Som da hun på trods af sin store angst for at dø, oplevede en stor rolighed og lyst til at give slip, da hun var faretruende tæt på at dø. 

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 21. januar 2022

Hans Dal, komponist og  musiker, er nok mest kendt for sin medvirken i julekalenderne om Nissebanden. Han var medforfatter på manuskriptet til den første julekalender, der blev sendt på DR i 1984 og har også  skrevet musikken til alle afsnit.  Han har derudover komponeret musik til flere nye salmer.  Han deler  sin historie om at være fremmed for sig selv, om melankoli og om, hvordan dét at spille og formidle de gode historier er blevet hans mission. 

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 22. december 2021

Jan Hellesøe  er hypnotisør, illusionist og psykologisk manipulator. Han har i tv-udsendelser, ved hjælp af hypnose, fået en ung kvinde til at tro at hun så Jesus sår i sine egne håndflader.  "Vores virkelighedsopfattelse er i virkeligheden ikke som vi tror. Hukommelsen trækker på alle mulige erfaringer vi har og sætter dem sammen. Den tilføjer noget ekstra og lidt der minder om noget lignende vi har oplevet. Vi går og smålyver lidt for os selv hele tiden. "   

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. november 2021

Charlotte Rørth, journalist, forfatter og foredragsholder, var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus viste sig for hende hele to gange. Hun fortæller i dette afsnit af Maries Rum om sine møder med Jesus, og hvordan oplevelserne forandrer hele den måde, hun er i livet på. "Han smiler sødt og kærligt og lægger en sætning i mit hoved: Jeg stoler på dig!" - super irriterende som han altid er. 

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 17. november 2021

Sonja Oppenhagen, skuespiller: "Man kan også gøre noget andet".  Det råd vil hun gerne give videre til de mange mennesker, der har svært ved at få børn. 

Den folkekære skuespiller har i denne samtale et budskab til alle dem der kæmper med at få børn.  Hun fortæller om den livsforandrende begivenhed, det var at se et lille foto af sin søn, der er adopteret fra Sydkorea og om store kærlighed hun mødte i det.  Kærligheden som ikke er afhængig af kød og blod, men er lige stor til både hendes biologiske datter og  adopterede søn.

Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 15. oktober 2021

Johan Fynbo - "Videnskaben kan udtale sig om de meget konkrete ting i livet, men livet er meget større end det." 

Professoren i astrofysik  har i over 15 år arbejdet ved Niels Bohr Instituttet som astrofysiker og underviser.  Og så tror han på kristendommens skabende Gud.  Hvordan troen på en guddommelig eksistens, sagtens kan hænge sammen med det at være videnskabsmand og om en skelsættende guddommelig oplevelse, han havde som teenager.

Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod 

Uddgivet 1. oktober 2021

Lasse Spang Olsen, filminstruktør, stuntmand og dokumentarist. "Efter at de havde slået det første søm i hånden begyndte jeg at bede.." fortæller han om dengang han blev korsfæstet på Fillippinerne i 2014 i et forsøg på at finde Gud. Forinden forpligtede han sig på at modtage grundig undervisning i den katolske kirke og lade sig katolsk døbe. "Jeg troede, man kunne lære at tro, ligesom man kan tage et dykker-certificat" - det virkede ikke. Forandringen kom først, da de havde slået det første søm i hans hånd".

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod 

Udgivet 16. september 2021

Tahmina Salik er kandidat i internationale forhold fra Syddansk Universitet. Hun kom til Danmark med sin familie som barn og oplevede en stor frihed, efter at have haft en helt anden barndom under Talebans styre i Afghanistan: Det blev forbudt at for piger at gå i skole og hun levede med lyden af raketter som en stor del af hverdagen, der endda blev en del af barndommens leg.
Hun fortæller om at leve under Talebans styre og hvordan det påvirker et menneske, når rammerne om ens eksistens er præget af uvished og frygt.  Programmet er optaget netop som Taleban igen har  overtaget magten i Afghanistan.

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 20. august 2021

Bent Melchior - Onsdag den 28. juli 2021 døde tidligere overrabbiner Bent Melchior i en alder af 92 år. Da han gæstede  Maries Rum tidligere på året, optog vi to episoder med ham: Episode 3, som blev udsendt i februar, og derefter denne optagelse, som vi udsender nu til hans minde. 

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod.

Udgivet 30. juli 2021

Mette Blomsterberg, konditor, tv-vært og iværksætter, forventer altid det bedste af livet, men er vild med mixet af det gode og det triste i tilværelsen. Hun stoler altid på sin mavefornemmelse og tror ikke på noget - og så alligevel.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 16. juli 2021

Pernille Aalund - Fra Succesfuld erhvervskvinde og talk-show-vært til  forfatter af en bønnebog,  foredragsholder og 60.000 følgere på sociale medier, hvor hun dagligt laver live-bøn. For seks år siden var hun en succesfuld, men hårdt presset, erhvervskvinde. Under en tv-optagelse, gemte hun sig på et toilet og bad i en bøn om hjælp. Det blev begyndelsen til en stor forandring af hendes liv.

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 2. juli 2021 


Peter Bonde, tidligere fodboldspiller og træner. Danmarks første kamp ved EM handler alt sammen pludselig om mere end fodbold. Peter Bonde har arbejdet 10 år med A-landsholdet, heraf de seks med fodboldspilleren Christian Eriksen, der pludselig faldt om midt i kampen. Han har fortsat billeder på nethinden, fra den kamp,  han ikke kan slippe. Han taler i denne udgave af Maries Rum  om de billeder, om døden der pludselig kom tæt på os alle sammen - og hvad det gør ved os.

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 18. juni 2021


Pia Kjærsgaard, 74 år og en af de bedst kendte politikere i Danmark. Hun er stifter af Dansk Folkeparti og har været formand for Folketinget. Hun har valgt, at alt i livet ikke skal handle om politik og fortæller om at have venner blandt sine politiske modstandere.

Hun siger selv, at hun er et kontrol-menneske og har svært ved den afmagt hun føler, når hun ikke kan hjælpe sine nærmeste. Hun fortæller bl.a. om sit livs fortrydelse og den afmagt, hun følte, da hun ikke kunne hjælpe sin bror.  Hun fortæller også, hvad den fortrydelse har fået hende til at gøre senere i livet.


Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 21. maj 2021


Laurits Emanuel - Den ene halvdel af musikduoen Fyr og Flamme og  vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2021. 
Selv om han troede, at København var en vigtig base for en kunstnerisk karriere, tog den først fart, da han flyttede  til Jylland. Midt i tomatplukning og familie-forøgelse fik han ro og kom ud, hvor der var plads til at tale med sig selv: "Når man taler med andre, møder man sig selv og når man taler med sig selv, møder man sin gud".  Det fortæller han om i programmet og hvad det også betyder for den måde hvorpå han skriver sange og komponerer musik.


Præst: Anna Helleberg. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 6. maj 2021

Thure Lindhardt, skuespiller med betydelige roller, også internationalt.  Som ung, nyuddannet skuespiller er han meget  i tvivl, om han kan udfylde en stor krævende rolle. Instruktøren af filmen kigger på den unge Thure med milde øjne og siger: "Det tror jeg godt du kan".

"Det blik, og de ord gjorde mig i stand til at gøre noget, jeg ellers ikke ville være i stand til. Jeg voksede igennem det." 


Præst: Annette Kruhøffer. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 23. april 2021



Vigga Bro - skuespiller og instruktør og i dag  historiefortæller med et stort repertoire af historier - både genfortælllinger fra hele verden og  egne med hendes liv som kilde. Hun meldte sig ud af folkekirken, men  afviser ikke mødet med det guddommelige og har stor respekt for kærlighedsbudskabet i Bibelen. 

Hun var kun 2 1/2 år gammel, men husker alligevel, da hendes mor hjalp en tysk soldat under krigen, og med ordene "Det her er ikke hans krig" lærte hende noget væsentligt om mennesket.  

Præst: Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 8. april 2021



Kim Fupz Aakeson - Ophavsmand til  børnebogsserien om Vitello og manuskriptforfatter, der står bag citater som Bare ærgerligt Sonny-boy og Hvis jeres sexliv var et dyr, hvilket dyr var det så? fra filmen Den eneste ene.  Han tror ikke på Gud, men holder meget af Bibelens fortællinger, som rammer os lige i eksistensen, fordi de handler om  at være menneske. Da Kim Fupz Aakeson var 11 år, gav hans far ham den besked, at han ikke ønskede at se ham mere. Det var en tirsdag og beskeden blev overbragt sammen med en sodavand. Findes der et følelsesmæssigt immunforsvar over for den slags? Og er man alene om sit liv, hvis man ikke har en tro? 

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. marts 2021


Jacob Mark - SF's gruppeformand, børne- og undervisningsordfører samt medieordfører. Som 27 årig valgte Jacob at lade sig døbe. "Nu er jeg ikke bange for at dø længere," fortæller han i Maries Rum, "døden er for mig ikke sort".

Præst: Christine Pihl. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 12. marts 2021



Bent Melchior - I 2012 døde Bent Melchiors barnebarn, 36 år gammel. "Jeg diskuterer stadig med Gud, hvad meningen var,"  siger Bent Melchior. Findes meningsløsheden, eller er der en guddommelig mening med de ting, der sker, som vi bare ikke altid kan se?

Præst: Laura Daphne Jensen. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 26. februar 2021

Morten Messerschmidt, politiker. Da hans lillesøster blev brutalt myrdet, efterlod hun sig fire børn. Familien var i chok, men midt i forfærdelsen måtte de rykke sammen om det fælles ansvar for børnene. Det pludselige ansvar gav nye perspektiver på tilværelsen og viste familien, hvordan håb og lys kan opstå midt i det sorteste mørke. 

Præst: Søren Fahnøe. Vært: Rasmus Birkerod

Udgivet 11. februar 2021