Præsterne


Præsterne der medvirker i Maries Rum, er alle sognepræster i Næstved Provsti, der består af 42 sogne i Næstved og omegn.  Vi  vil med denne podcast gerne skabe relevant kirke og tage samtalerne om tro og  de store temaer i livet, som vi alle har til fælles, ud til dig. 

På Rønnebæksholm, hvor Maries Rum optages, påstår personalet hårdnakket, at Marie stadig bevæger sig rundt i sine gamle værelser. Og i programmets ånd, med plads til både store og små spørgsmål, har vi spurgt præsterne om de tror på spøgelser?

Laura Daphne Jensen

Sognepræst i Skt Jørgens sogn

Spøgelser er så vidt jeg ved sjæle, som ’går igen’, fordi de ikke fik fred i døden. Jeg tror, at vores sjæle får fred, når vi dør. Det må derfor blive et nej fra mig. Jeg vil på ingen måde afvise mine medmenneskers erfaringer af kontakt med formødre eller -fædre. Men ærligt indrømmet, jeg er lidt kedelig på det punkt, for selv har jeg har ingen erfaringer med sjæle, som ’går igen’. Måske jeg i løbet af den kommende tid med optagelserne på Rønnebæksholm vil ændre indstilling? Det vil tiden vise – jeg forholder mig åben!


Søren
Fahnøe 

Sognepræst i Sct Mortens sogn

Jeg har hørt om spøgelset på Rønnebæksholm, og det lyder, som om det er blevet set og hørt så mange gange af troværdige personer, jeg kender, så ja, det tror jeg på. Jeg har været med i Rønnebæksholms Venneforenings bestyrelse i mange år, så jeg kan godt leve mig ind i det. Det skulle efter sigende være en "hyggelig" oplevelse, altså ikke en u-hyggelig. Jeg har selv oplevelser, hvor jeg fortolkede det jeg så som "et spøgelse". 

Jeg vil dog tilføje, at jeg er ikke sikker på, hvad det faktisk er, vi oplever. Måske er det vi ser eller hører noget andet end lige dét, vi plejer at mene med ordet "spøgelse". Måske har vi ikke et ord, der dækker. Men jeg er sikker på, at det ikke er noget, vi så at sige bare "har inde i hovedet" selv. Det er noget der viser sig udenfor os selv uafhængigt af os selv.

Tom Thygesen
Daugaard

Sognepræst i Hårslev og Krummerup sogne

Jeg tror ikke på spøgelser, gespenster, genfærd, sjæle, ånder, helheste, vampyrer eller trolde. Det eneste overnaturlige væsen jeg tror på, er den treenige Gud. Bortset fra om natten. Når det bliver mørkt, og skyggerne bliver lange, kan jeg tro på hvad som helst.

Christine
Pihl 

Sognepræst i Rønnebæk sogn

Der er ikke noget bedre end gamle huse og slotte med spændende historier og hemmelige rum, kældre og vindeltrapper, tårne og pavilloner. Levet, misbrugt og tabt liv. Sorg, glæde, død og uforløst kærlighed. Hvorfor skulle nogen ikke gå igen? Rigtig mange kan godt lide et gys, et gys der pirrer nysgerrigheden og blander sig med fantasien – man siger at virkeligheden overgår fantasien. Så hvorfor skulle det ikke spøge?

Men om jeg tror på spøgelser, nej! Jeg tænker, vi mennesker er så meget mere, end vi forstår og kan rumme, det er det forunderlige og det udfordrende ved at være og leve i denne verden, dette liv. Der er Ånd i verden og i vores liv. Maries Rum, hvor hun havde de gudelige forsamlinger har været åndelige, mennesker har åbnet sig og blevet åbnet af fællesskabet. Tillid, anerkendelse og respekt for den enkelte har været ånden i hendes rum. Kærlighedens forvandlende kraft har ramt hjerterne og gjort dem modige, livsmodige. Der er blevet åbnet for nye horisonter, det skal der Ånd til. Samtalens forløsende kraft har sendt mennesker opbyggede og fornyede ud i dagligdagen hvor svær den så har været, er eller kan blive.

Annette

Kruhøffer 

Sognepræst i Glumsø, Bavelse og Næsby 

Nej - ikke hvis vi taler om spøgelser på den sædvanlige måde.

Men jeg tror, at verden omkring os husker. Nogle træer kan fx huske temperaturen dengang, de bare var frø. Dem, der blev dannet i de koldeste år, sætter knopper tidligere end dem, der blev dannet på en varmere tid. Og materialer som fx metaller og glas kan ændre visse egenskaber, når de er blevet påvirket af slag, varme eller lys. Man kan ikke altid se det med det blotte øje - men de kan reagere anderledes end normalt.

De her ting kan vi måle - og dermed bevise, at naturen kan huske. Andre ting kan vi (endnu) ikke bevise. Derfor er jeg sikker på, at et fint gammelt hus som Rønnebæksholm bærer en erindring med sig, som en gang imellem viser sig som noget, vi kan sanse og sætte ord på. Også selvom vi i mangel af mere præcise ord er nødt til at kalde det ’spøgelser’.

Anna Helleberg

Kluge 

Provst i Næstved Provsti og sognepræst i Sct. Mortens sogn

Jeg vil svare kort: Jeg har talt med for mange begavede mennesker, som har haft paranomale oplevelser, til at kunne afvise, at jeg tror på det utrolige.

Selv har jeg oplevet et meget stærkt nærvær af en afdød to gange – var det spøgelser? Det håber jeg. Jeg kan godt lide den tanke, at de døde ikke er totalt afskåret fra os.